Teamet bag Medex Scandinavia
Bag Medex Bio Science Cosmetics i Skandinavien står Helle Bach, som i 20 år har været agent og chefterapeut for det skandinaviske marked, samt CEO i Medex Scandinavia. Men faktisk rækker Helle Bachs erfaring med Medex endnu længere, idet hun gennem de seneste 25 år har arbejdet med Medex – dels som terapeut i egne klinikker og dels som underviser.
At valget i sin tid faldt på Medex er ikke tilfældigt. Som klient oplevede Helle på egen hud, hvordan Medex gjorde en markant forskel i kampen mod acne. Herefter var interessen for såvel kosmetologfaget som Medex vakt, og målrettet uddannede Helle sig til hudterapeut og åbnede egne Medex klinikker, inden hun selv overtog det skandinaviske agentur i 2000.
Agenturet Medex Scandinavia
I dag varetager Medex Scandinavia forhandling af Medex produkterne på ca. 200 klinikker fordelt i hele landet og dertil kommer også forhandlere i Norge, Sverige og på Færørerne. Ydermere har Medex samarbejde med en række udvalgte plastikkirurger, som tilbyder Medex Cosmeceuticals til specialiserede før- og efterbehandlinger ved kosmetisk kirurgiske indgreb.
Medex har hovedsæde og kursuscenter i Århus (Skanderborgvej), samt en afdeling med showroom og kursuscenter i København (Bentzonsvej).